94. DHR Dom 2010-01-13 UfR 2010 s. 1035

Udlændingeret. Familiesammenføring. Menneskerettigheder.

24-årig kvindelig ghanesisk statsborger søgte om opholdstilladelse i Danmark. Hun havde sin familie i Ghana, hvor hun altid havde boet, og havde ikke anden tilknytning til Danmark end, at hun nyligt havde indgået ægteskab med en dansk statsborger, der var født i 1971 og indrejst i

Danmark i 1993 efter bl.a. 10 års skolegang i Ghana. Ægtefællerne boede nu i Sverige sammen med et i ægteskabet født fællesbarn. Da ægtefællernes samlede tilknytning til Ghana var større end deres samlede tilknytning til Danmark, opfyldte de ikke kravet i den danske udlændingelov om samlet større tilknytning til Danmark end til et andet land, når den herboende ægtefælle ikke har haft dansk indfødsret i 28 år. Nægtelse af opholdstilladelse indebar ikke en krænkelse af retten til familieliv efter EMK artikel 8. Med dommerstemmerne 4-3 blev det fastslået, at der ikke forelå forskelsbehandling i strid med EMK artikel 14 sammenholdt med artikel 8. Flertallet støttede sig til den foreliggende praksis fra EMD. Mindretallet fandt, at 28-års reglen indebar en indirekte, usaglig forskelsbehandling af dem, der havde erhvervet dansk statsborgerskab med naturalisation, hvilket typisk er betinget af mindst 9 års ophold i Danmark, sammenlignet – ikke med den store gruppe af personer, der er født som danske statsborgere og samtidig opvokset i Danmark – men med den gruppe af personer, der er født som danske statsborgere og har været det i 28 år, men som ikke er opvokset i Danmark og måske aldrig har boet i Danmark.

95. NHR Dom 2010-06-29. Rt. 2010 s. 658

Utlendingsrett. Opphør av flyktningstatus

En iransk kvinne ble innvilget asyl i Norge fordi hun som lesbisk kunne få problemer ved retur til Iran. Da hun to år senere inngikk ekteskap med en mann, vedtok Utlendingsdirektoratet å tilbakekalle hennes asyl, jf utlendingsloven § 18 annet ledd og utlendingsforskriften. Høyesterett fant at både ordlyden og formålsbetraktninger tilsa at flyktningkonvensjonen av 1951 artikkel 1 C(5) ikke bare omfatter endringer i hjemlandet, men også endringer av personlige forhold, og at behovet for asyl var falt bort.