Utskrift
MobilvisningImmaterialrett
Design
23.SHD Dom 2009-04-09. NJA 2009 s. 159
Fråga om den s.k. Mini Maglite-ficklampan är skyddad enligt upphovsrättslagen som ett alster (produkt) av brukskonst
Det företag som tillverkar, marknadsför och säljer s.k. Mini Maglite-ficklampor väckte talan mot ett svenskt företag med yrkande att domstolen skulle fastställa att det svenska företaget genom att marknadsföra och försälja en viss ficklampa hade gjort sig skyldigt till upphovsrättsintrång. Som grund åberopades bl.a. att den s.k. Mini Maglite-ficklampans design åtnjuter upphovsrättsligt skydd. Högsta domstolen uttalar inledningsvis att produkters design allmänt sett fått en allt större praktisk betydelse och att rättsutvecklingen beträffande brukskonst anses ha lett till ett något sänkt krav på verkshöjd som dock inte påtagligt skiljer sig från de krav som i andra fall upprätthålls för upphovsrättsligt skydd. Domstolen uttalar vidare att ficklampan betraktades som en nyhet då den introducerades på marknaden men att det upphovsrättsliga skyddet inte omfattar själv idén att göra en liten stavlampa, utan att det som kan komma i fråga för skydd är idén sådan den kommit till uttryck i en konkret och individuellt utformad produkt. Vidare uttalas att lampan innehåller formelement som var för sig inte kan anses nya eller originella i sitt utförande men att detta i sig inte hindrar skydd. Vidare uttalar Högsta domstolen att lampan ger ett annorlunda helhetsintryck, att den får anses besitta ett tillräckligt mått av självständighet och att formgivningen distinkt höjer sig över att vara banal eller trivial samt att den inte utgör resultatet av en rutinmässig arbetsinsats och att lampan genom sin utformning erhållit en egen identitet. Mot denna bakgrund anser domstolen att Mini Maglite-ficklampan uppfyller kravet på verkshöjd och är upphovsrättsligt skyddad men med ett begränsat skyddsomfång. Domstolen konstaterar dock att det rör sig om ett gränsfall.
Lagrum: 1, 10 och 43 §§ lagen (1960:729) om upphovsrätt till litterära och konstnärliga verk
Firma
Opphavsrett
24. DHR Dom 2009-04-03 UfR 2009 s. 1789
Ophavsret. Vederlag og erstatning ved krænkelse.
En virksomhed driver Tiger-butikker med varer til DKK 10 eller 20. Salg af ca. 40.000 opvaskebørster, hundeskåle og skohorn krænkede det tyske selskab, koziols ophavsret til lignende produkter,
hvoraf der var solgt nogle få til udvalgte forretninger i Danmark. Efter koziols meget begrænsede salg i Danmark ansås koziols omsætningstab for at have været mindre end det vederlag, koziol under alle omstændigheder havde krav på. Det meget betydelige salg af nærgående efterligninger i Tiger-butikkerne måtte efter de pågældende produkters karakter antages i væsentlig grad at have skadet koziols fremtidige afsætningsmuligheder. Efter en samlet vurdering tilkendtes der koziol DKK 200.000 i vederlag og erstatning for markedsforstyrrelse.
25. DHR Dom 2009-04-30 UfR 2009 s. 1930
Ophavsret. Kabelvidereudsendelse af tv-kanaler i fængsel.
Kabelvidereudsendelse af tv-kanaler i fængsler sker i dag i hovedsagelig til de enkelte celler. Den enkelte indsattes tv-forbrug har således overvejende karakter af en individuel, selvvalgt fritidsbeskæftigelse på samme måde som tv-forbruget i et privat hjem. De indsatte i et fængsel kan endvidere ikke siges at udgøre et interessebetonet fællesskab. Kabelvidereudsendelse af tv-kanaler til de indsatte i et fængsel kunne herefter ikke anses for at finde sted inden for en kreds af privat karakter, men måtte anses for offentlig fremførelse.
Patent
26. DHR Dom 2009-03-27 UfR 2009 s. 1523
Patenter. Krænkelse ved teknisk ækvivalens.
Et selskab havde fået dansk patent på en særlig fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af et vandsystem ved elektrolyse. Et andet selskabs efterfølgende europæisk patenterede fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af et vandsystem indebar en krænkelse af det danske patent. Den dansk patenterede fremgangsmåde skiftede nemlig ikke afgørende karakter ved den udformning, det andet selskab havde anvendt. Det andet selskabs løsning lå ikke uden for ordlyden af patentkravet i det danske patent eller måtte i hvert fald anses for en teknisk ækvivalent løsning, der var nærliggende for en fagmand.
Varemerker
27. DHR Dom 2009-01-26 UfR 2009 s. 1018
Varemærker. Vederlag og erstatning ved krænkelse.
En virksomhed drev Tiger-butikker med varer til DKK 10 eller 20. Virksomheden solgte bl.a. for DKK 20 ca. 17.000 pengepunge med Burberrys velkendte mønster, der er registreret som varemærke, og krænkede herved Burberrys varemærkerettigheder. Burberry fik ikke erstatning for tab af afsætning på Burberrys punge, der sælges for knapt DKK 2.000 stykket. De to punge måtte nemlig antages at have så forskellige målgrupper, at det havde formodningen mod sig, at salg af den billige pung i Tiger-butikkerne kunne substituere Burberrys salg af eksklusive punge, og Burberry havde ikke fremlagt oplysninger om faldende salg af punge. Burberrys krav på vederlag måtte fastsættes med baggrund i omsætningen i Tiger-butikkerne ved salg af det krænkende produkt på DKK 340.000. Den store spredning af krænkende punge havde medført en sådan eksponering, at Burberry også havde krav på erstatning for markedsforstyrrelse. Vederlag og erstatning blev skønsmæssigt fastsat til i alt DKK 100.000.
28. IHR dom 2009-05-06 nr. 437/2008
Varemerke
F forlangte ophævelse af registreringen i Islands Patentkontor af varemærket ICEAVIA som tilhø- rede H. F mente at H ikke havde brugt varemærket i Island i mindst fem år på den måde der forlagtes for at kunne vedligeholde registreringen af det ifølge islandsk lov. Lovbestemmelsen var først kommet ind i islandsk lov i forbindelse med et lovforslag om Islands medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS. Retten fandt at F kunne være part i sagen, jf. lov om varemærker, § 29, stk. 1. Desuden fandt retten at brugen af varemærket skulle have været reel og ikke blot proforma, og have tilknytning til det produkt eller den service der var anført i registreringen, som i H’s tilfælde var transport, pakning og opbevaring af varer og rejsevirksomhed. H havde bevisbyrden for at han havde brugt sit varemærke således som det var forlangt. Det er fremgået at der ikke findes noget selskab der hedder Iceavia. Som sagen er fremlagt, må det snarest udledes at H har brugt ordet som en slags firmabetegnelse for sin personlige virksomhed som konsulent angå- ende flyvetransport. Det er hverken fremgået at H har markedsført virksomhed i forbindelse med transport, pakning og opbevaring af varer eller rejsevirksomhed med annoncer eller nogen anden præsentation af sit varemærke, eller i egentlig forstand har brugt det i Island i forbindelse med en
sådan virksomhed. F krav om ophævelse af registreringen af H’s varemærke blev derfor imødekommet.
Annet
29. DHR Dom 2009-03-30 UfR 2009 s. 1592
IT-ret. Domænenavne.
Et firma, der havde registreret domænenavnet nyhedsavisen.dk, handlede ikke i strid med god domæneskik ved at opretholde registreringen efter, at avisen Nyhedsavisen var ophørt med at udkomme, og de selskaber, der stod bag avisen, var gået konkurs, og konkursboerne ikke agtede at gøre brug af domænenavnet.
Se dom nr. 57 NHR Dom 2009-03-06. Rt. 2009 s. 265 under hovedkategorien Privatlivets fred
23.SHD Dom 2009-04-09. NJA 2009 s. 159
Fråga om den s.k. Mini Maglite-ficklampan är skyddad enligt upphovsrättslagen som ett alster (produkt) av brukskonst
Det företag som tillverkar, marknadsför och säljer s.k. Mini Maglite-ficklampor väckte talan mot ett svenskt företag med yrkande att domstolen skulle fastställa att det svenska företaget genom att marknadsföra och försälja en viss ficklampa hade gjort sig skyldigt till upphovsrättsintrång. Som grund åberopades bl.a. att den s.k. Mini Maglite-ficklampans design åtnjuter upphovsrättsligt skydd. Högsta domstolen uttalar inledningsvis att produkters design allmänt sett fått en allt större praktisk betydelse och att rättsutvecklingen beträffande brukskonst anses ha lett till ett något sänkt krav på verkshöjd som dock inte påtagligt skiljer sig från de krav som i andra fall upprätthålls för upphovsrättsligt skydd. Domstolen uttalar vidare att ficklampan betraktades som en nyhet då den introducerades på marknaden men att det upphovsrättsliga skyddet inte omfattar själv idén att göra en liten stavlampa, utan att det som kan komma i fråga för skydd är idén sådan den kommit till uttryck i en konkret och individuellt utformad produkt. Vidare uttalas att lampan innehåller formelement som var för sig inte kan anses nya eller originella i sitt utförande men att detta i sig inte hindrar skydd. Vidare uttalar Högsta domstolen att lampan ger ett annorlunda helhetsintryck, att den får anses besitta ett tillräckligt mått av självständighet och att formgivningen distinkt höjer sig över att vara banal eller trivial samt att den inte utgör resultatet av en rutinmässig arbetsinsats och att lampan genom sin utformning erhållit en egen identitet. Mot denna bakgrund anser domstolen att Mini Maglite-ficklampan uppfyller kravet på verkshöjd och är upphovsrättsligt skyddad men med ett begränsat skyddsomfång. Domstolen konstaterar dock att det rör sig om ett gränsfall.
Lagrum: 1, 10 och 43 §§ lagen (1960:729) om upphovsrätt till litterära och konstnärliga verk
Firma
Opphavsrett
24. DHR Dom 2009-04-03 UfR 2009 s. 1789
Ophavsret. Vederlag og erstatning ved krænkelse.
En virksomhed driver Tiger-butikker med varer til DKK 10 eller 20. Salg af ca. 40.000 opvaskebørster, hundeskåle og skohorn krænkede det tyske selskab, koziols ophavsret til lignende produkter,
Side: 17
25. DHR Dom 2009-04-30 UfR 2009 s. 1930
Ophavsret. Kabelvidereudsendelse af tv-kanaler i fængsel.
Kabelvidereudsendelse af tv-kanaler i fængsler sker i dag i hovedsagelig til de enkelte celler. Den enkelte indsattes tv-forbrug har således overvejende karakter af en individuel, selvvalgt fritidsbeskæftigelse på samme måde som tv-forbruget i et privat hjem. De indsatte i et fængsel kan endvidere ikke siges at udgøre et interessebetonet fællesskab. Kabelvidereudsendelse af tv-kanaler til de indsatte i et fængsel kunne herefter ikke anses for at finde sted inden for en kreds af privat karakter, men måtte anses for offentlig fremførelse.
Patent
26. DHR Dom 2009-03-27 UfR 2009 s. 1523
Patenter. Krænkelse ved teknisk ækvivalens.
Et selskab havde fået dansk patent på en særlig fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af et vandsystem ved elektrolyse. Et andet selskabs efterfølgende europæisk patenterede fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af et vandsystem indebar en krænkelse af det danske patent. Den dansk patenterede fremgangsmåde skiftede nemlig ikke afgørende karakter ved den udformning, det andet selskab havde anvendt. Det andet selskabs løsning lå ikke uden for ordlyden af patentkravet i det danske patent eller måtte i hvert fald anses for en teknisk ækvivalent løsning, der var nærliggende for en fagmand.
Varemerker
27. DHR Dom 2009-01-26 UfR 2009 s. 1018
Varemærker. Vederlag og erstatning ved krænkelse.
En virksomhed drev Tiger-butikker med varer til DKK 10 eller 20. Virksomheden solgte bl.a. for DKK 20 ca. 17.000 pengepunge med Burberrys velkendte mønster, der er registreret som varemærke, og krænkede herved Burberrys varemærkerettigheder. Burberry fik ikke erstatning for tab af afsætning på Burberrys punge, der sælges for knapt DKK 2.000 stykket. De to punge måtte nemlig antages at have så forskellige målgrupper, at det havde formodningen mod sig, at salg af den billige pung i Tiger-butikkerne kunne substituere Burberrys salg af eksklusive punge, og Burberry havde ikke fremlagt oplysninger om faldende salg af punge. Burberrys krav på vederlag måtte fastsættes med baggrund i omsætningen i Tiger-butikkerne ved salg af det krænkende produkt på DKK 340.000. Den store spredning af krænkende punge havde medført en sådan eksponering, at Burberry også havde krav på erstatning for markedsforstyrrelse. Vederlag og erstatning blev skønsmæssigt fastsat til i alt DKK 100.000.
28. IHR dom 2009-05-06 nr. 437/2008
Varemerke
F forlangte ophævelse af registreringen i Islands Patentkontor af varemærket ICEAVIA som tilhø- rede H. F mente at H ikke havde brugt varemærket i Island i mindst fem år på den måde der forlagtes for at kunne vedligeholde registreringen af det ifølge islandsk lov. Lovbestemmelsen var først kommet ind i islandsk lov i forbindelse med et lovforslag om Islands medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS. Retten fandt at F kunne være part i sagen, jf. lov om varemærker, § 29, stk. 1. Desuden fandt retten at brugen af varemærket skulle have været reel og ikke blot proforma, og have tilknytning til det produkt eller den service der var anført i registreringen, som i H’s tilfælde var transport, pakning og opbevaring af varer og rejsevirksomhed. H havde bevisbyrden for at han havde brugt sit varemærke således som det var forlangt. Det er fremgået at der ikke findes noget selskab der hedder Iceavia. Som sagen er fremlagt, må det snarest udledes at H har brugt ordet som en slags firmabetegnelse for sin personlige virksomhed som konsulent angå- ende flyvetransport. Det er hverken fremgået at H har markedsført virksomhed i forbindelse med transport, pakning og opbevaring af varer eller rejsevirksomhed med annoncer eller nogen anden præsentation af sit varemærke, eller i egentlig forstand har brugt det i Island i forbindelse med en
Side: 18
Annet
29. DHR Dom 2009-03-30 UfR 2009 s. 1592
IT-ret. Domænenavne.
Et firma, der havde registreret domænenavnet nyhedsavisen.dk, handlede ikke i strid med god domæneskik ved at opretholde registreringen efter, at avisen Nyhedsavisen var ophørt med at udkomme, og de selskaber, der stod bag avisen, var gået konkurs, og konkursboerne ikke agtede at gøre brug af domænenavnet.
Se dom nr. 57 NHR Dom 2009-03-06. Rt. 2009 s. 265 under hovedkategorien Privatlivets fred
© Universitetsforlaget
PDF av hele heftet