Leges nektelse av å foreta kunstig befruktning

I sagen krævede X annullering af kendelsen af et nævn ifølge islandsk lov nr. 55/1996 om kunstig befrugtning, § 3, stk. 3 hvorefter man tilsluttede sig lægen Y’s beslutning om at nægte at bevilge X en kunstig befrugtning. X mente at aldersbetingelserne i islandsk bekendtgørelse nr. 568/1997 om kunstig befrugtning, § 3, stk. 1, litra c om at en kvinde normalt ikke skulle være ældre end 42 når behandlingen begyndte, ikke havde støtte i loven og at betingelsen var i modstrid med Islands forfatningslov nr. 33/1944, § 65. I underret- tens konklusion der fik medhold i Højesteret, stod der at det stod klart at den lovgivende myndighed havde haft til hensigt at der blev sat regler om aldersgrænser, ikke for at begrænse lægens handlefrihed men for at give ham en rettesnor for et skøn af om man skulle forsø- ge en kunstig befrugtning. Af ordet „normalt“ kunne ikke udledes at det alene kunne give Y ret til at fravige bestemmelsens aldersgrænse i X’s tilfælde, og det kunne heller ikke tolkes således at det begrænsede lægens handlefrihed eller gav de personer der anmodede om en sådan behandling, ubetinget ret til kunstig befrugtning. En vurdering af om man skulle forsøge en behandling, var lægens ansvar, og ved den vurdering havde han også pligt til at tage andre faktorer i betragtning end blot alder, og patientens tilstand og biologiske præmisser måtte der have størst vægt. I tilfældet X var det oplyst at hun var 44 da Y afviste at give hende behandlingen, og at hun kort før havde haft et ekstrauterint foster der var fjernet

samtidig med at man havde måttet fjerne hendes ene æggeleder. Retten kunne derfor ikke anse at vedkommende aldersbetingelser ikke havde støtte i loven, men at det tværtimod havde været den lovgivende myndigheds hensigt at ordne sagerne på denne måde. Endvidere mente retten at vedkommende bestemmelse i bekendtgørelsen der fastsatte at en kvinde dog aldrig skulle være mere end 45 år gammel ved indsættelsen af et embryon i hende, og hendes ægtemand eller samlever ikke mere end 50 år gammel, ikke indebar en overtrædelse af forfatningslovens bestemmelse om ligeret idet der lå almene, objektive og saglige begrundelser til grundlag for bestemmelsen. Y blev derfor frifundet for X’s krav.