12. DHR Dom 2008-09-26 UfR 2008 s. 2823
Ekspropriation. Erstatningsudmåling.
En landejendoms areal var beliggende i landzone og udlagt til landsbrugsmæssig anvendelse – ejendommen lå umiddelbart op til byzone. Ved et kommuneplanstillæg blev en mindre del af landejendommens landbrugsareal overført til byzone med henblik på opførsel af en daginstitution, og der skete ekspropriation af arealet til dette formål. Da overførslen til byzone måtte betragtes som en forberedelse til den efterfølgende ekspropriation, skulle der ved erstatningsfastsættelsen ses bort fra arealets ændrede zonestatus. Der var ikke nogen forventningsværdi knyttet til arealet, og erstatningen skulle derfor udmåles efter arealets værdi som landbrugsjord.
© Universitetsforlaget




