86. DHR Dom 2008-04-10 UfR 2008 side 1587

Strafferetspleje. Terrorisme. Agentvirksomhed. Aktindsigt.

Nogle tiltalte var ved nævningeting dømt for forsøg på terrorisme ved manddrab og bombesprængning.

Højesteret udtalte bl.a., at politiets anvendelse af en agentaktion i forbindelse med efterforskning vedrørende terrorisme – i medfør af dansk rets almindelige retsprincipper – er betinget af, at der foreligger fornøden mistanke, ligesom aktionen ikke må bevirke en forø- gelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Efter det, der var oplyst om en agents virksomhed, havde den i det hele opfyldt disse betingelser. Der var derfor ikke grundlag for at anse agentvirksomheden for ulovlig.

Politiets Efterretningstjeneste havde løbende udarbejdet en meddelerakt vedrørende det «radikale islamiske miljø i …». Det var imidlertid sket som led i tjenestens efterretningsvirksomhed. Under straffesagen havde forsvarerne derfor ikke adgang til aktindsigt i alle oplysninger i meddelerakten, men kun oplysninger i den, som var tilvejebragt til brug for straffesagen mod de tiltalte, eller som var af betydning for denne. Forsvarerne havde ved nævningetinget ikke været afskåret fra aktindsigt i overensstemmelse hermed.

Se dom nr. 77 FHD 2008-03-14 KKO:2008:24


© Universitetsforlaget

nd/2009/01

Nordisk Domssamling 01/2009

ISSN Online: 1504-3185

ISSN Print: 0029-1315

  •  
PDF av hele heftet

Innhold