Produktansvar. Fejl i søkort. Kausalitet. Egen risiko.

I juli 2001 sejlede en lystsejler en 34’ sejlbåd med en dybgang på 1,60 m ud af Østerby Havn på Læsø for at sejle til Anholt. Lystsejleren anvendte Kort- og Matrikelstyrelsens søkort fra 1998 nr. 101 i målestoksforholdet 1:200.000, som – siger Højesteret – «kun i begrænset omfang tillader anvendelse af signatur i kystnære områder». Det er i kortet angivet, at dybdeinformationerne hviler på opmålinger foretaget i 1881 og 1899. Ud for Østerby Havn er der i kortet ved Engelskmandsbanken markeret en anduvningsbøje, som angiver indsej- lingen til havnen mod grundene mod øst – et område, som i kortet er markeret med signa- turen R for rock (klippe). Der var den fejl ved kortet, at angivelse af en grund på 0,9 meter mellem 2- og 4-meterkurven ved digitalisering var faldet ud i forhold til kortet fra 1992.

Efter at være kommet ud af havnen og have passeret nogle bundgarnspæle ca. en halv sømil ude valgte lystsejleren at forlade den anbefalede nordgående rute. Han satte østover i stedet for at fortsætte nordover til anduvningsbøjen. Han sejlede herved ind i et område med en angiven vanddybde på 2-4 meter og markering af stenforekomster. Han havde ikke tidligere sejlet i området omkring Læsø og kendte ikke besejlingsforholdene. Båden ramte en sten med 6œ-7 knob og stod så fast.

Højesteret fandt, at lystsejleren burde have indset, at der ved den valgte sejlrute var en bety- delig risiko for grundstødning, og at der herefter ikke – uanset fejlen i søkortet – var krav på erstatning mod Kort- og Matrikelstyrelsen for skaden på båden.