68. DHR Dom 2007-12-10 UfR 2008 s. 671
Strafferet. Menneskerettigheder. Journalisters arbejdsmåde og ytringsfrihed.
Med henblik på at afdække brister i sikkerhedsforholdene i Københavns Lufthavn medtog en journalist en grillkniv fra en restaurant i transitområdet til en gate, hvor han lod sig fotografere med kniven. Spørgsmålet under sagen var, om han herved havde gjort sig skyldig i en strafbar overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, hvorefter det er forbudt at bære kniv eller dolk på steder, hvortil der er almindelig adgang, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et lignende anerkendelsesværdigt formål.Højesteret fandt, at transithallen er et offentligt tilgængeligt sted, og at journalistens besiddelse af kniven ikke kunne anses for et led i hans erhvervsudøvelse.
Et mindretal på to dommere fandt, at journalisten havde besiddet kniven i anerkendelsesværdigt øjemed. Flertallet på fem dommere fandt ikke, at dette var tilfældet, eller at våben- loven begrænsede ytringsfriheden efter EMRK artikel 10. Flertallet fandt således journalistenskyldig, flertallet lod imidlertid straffen falde bort under hensyn til sagens formildende omstændigheder.
© Universitetsforlaget




