Personlige oplysninger. Sygejournal. Læger. Advokater. Fuldmagt.

Sagen drejede sig om gyldigheden af en kendelse fra Persónuvernd, Islands Datatilsyn. G’s daværende advokat havde anmodet forsikringsselskabet V om at man genoptog opgørelsen af erstatning til G for en trafikulykke han var blevet udsat for. I anledning af denne anmodning henvendte V sig til Y og bad om hans skøn. G’s advokat underskrev så under henvisning til en fuldmagt fra G hvor han havde givet advokaten fuldmagt til at fremskaffe alle oplysninger fra sygejournaler, en erklæring på skønsanmodningen til Y der gav Y ret til at indhente oplysninger til brug for hans skøn. G var utilfreds med konklusionen på Y’s skøn, og i fortsættelse deraf indgav han en klage til Persónuvernd blandt andet over at Y på ulovlig vis var kommet ind i hans sygejournal i LSH’s datasystem. Persónuvernd afsagde kendelse om at G’s advokats påtegning på skønsanmodningen ikke havde været tilstrækkelig utvetydig til at opfylde kravene om godkendelse til fremskaffelse af prekære personlige oplysninger ifølge islandsk lov nr. 77/2000 om beskyttelse af personoplysninger, og dermed havde Y ikke haft ret til at indhente oplysninger fra G’s sygejournal til udarbejdelse af sit skøn. I sin konklusion udtaler Hæstiréttur at Y havde fået overdraget både ovennævnte fuldmagt fra G til hans advokat om fuldmagt til advokaten til at få alle oplysninger fra G’s sygejournaler, og desuden en erklæring fra G’s advokat på skønsanmodningen om at han havde tilladelse til at indhente oplysninger til udarbejdelse af skønnet, og derfor burde det have stået G’s advokat klart at Y mente at han havde tilladelse til at indhente oplysninger fra sygejournalerne med det formål at anvende dem til sit skøn. Endvidere måtte det stå G fuldstændig klart at ovenstående fuldmagt var udgivet med henblik på at en specialist der blev anmodet om et skøn, blev i stand til at fremskaffe de medicinske oplysninger som han anså for nødvendige, og desuden havde G erklæret at hans advokat ikke havde overskredet den fuldmagt han havde fået. I betragtning af alt dette ansås Y ikke for at have overtrådt bestemmelserne i islandsk lov nr. 77/2000. Persónuvernds kendelse om at Y ikke havde haft tilladelse til at gå ind i G’s sygejournal, blev derfor erklæret ugyldig.