S krævede P om erstatning for skade som han mente at have lidt da værdisikringsproportionen af hans pensionsrettigheder blev nedsat fra 90% til 80%. Han gjorde for det første gæl- dende at gennemførelsen ikke var sket på korrekt måde og for det andet havde den ført til at han blev forskelligbehandlet i forhold til andre medlemmer. I herredsrettens dom blev det konkluderet at S ikke havde omstødt aktuarens begrundede argumenter for nedsættelsen

eller hans beregninger, som gav til kende at pensionsydelserne til S var højere end P’s sikrer dem, som er betalende ind i pensionskassen. Herredsretten fandt at S ikke var blevet forskelligbehandlet på en retsstridig måde af P eller at hans rettigheder var blevet krænket på en sådan måde at det var i strid med grundlovens § 72. I Højesterets dom mentes SŽs krav at være sprunget ud af en redegørelse som P’s aktuar udarbejdede, hvori der fremsattes forslag om nedsættelsen af værdisikringsproportionen. Det påberåbtes først for Højesteret at aktu- aren ikke havde været kompetent til at nedsætte værdisikringsproportionen, og derfor kunne dette anbringende ikke komme i betragtning for retten. Den første del af S’s søgsmålsgrunde kunne derfor ikke tiltrædes. Angående andre søgsmålsgrunde blev herredsrettens dom stadfæstet med henvisning til dens præmisser.