J krævede stadfæstelse af forbud som hun havde fået nedlagt mod at P offentliggjorde materiale om private forhold i avisen F eller i andre medier som det ejer, som hun mente at var blevet fjernet fra hendes e-mail postboks på en retsstridig måde. Hun krævede endvidere stadfæstelse af sysselmandens beslutning om at tage i sin besiddelse bestemt materiale som P havde i sin besiddelse. Der blev derimod ikke nedlagt påstand angående de rettigheder som J søgte midlertidig beskyttelse af med forbudet og heller ikke at dette materiale skulle udleveres til hende. Det fandtes at J’s krav om nedlæggelse af forbud både var for omfattende og for ubestemt for at det kunne tages til følge. J krævede endvidere at K, FŽs redaktør, blev straffet i medfør af § 228, stk. 2 og § 229 i straffeloven nr. 19/1940. Det kom ikke i betragtning at pålægge K straf efter lovens § 228, stk. 2 idet den formente gerning ikke var blevet beskrevet på sådan måde i herredsretsstævningen. Retten gav J medhold i at skriverierne i F om hendes økonomiske forhold vedrørte hendes personlige anliggender efter lovens § 229. Der blev henset til at skriverierne indeholdt materiale af offentlig interesse og angår en sag som har været stærkt diskuteret i samfundet. Selv om det fandtes at F havde i sin reportage gengivet noget om JŽs økonomiske forhold, fandtes dette at være så infiltreret med nyhedsstoffet i sin helhed, at det ikke kunne skilles fra. Det blev tiltrådt med P at man ikke var gået tættere på JŽs privatliv end havde været uundgåeligt i den offentlige debat om en sag som var af interesse for almenheden og K blev ikke pålagt straf ifølge bestemmelsen.