54. DHR Dom 2005-09-15 UfR 2005 s. 3346

Offentlig ret. Ugyldig eksklusion af folkekirken.

Den danske folkekirke er ifølge grundlovens § 4 evangelisk-luthersk. Et folkekirkemedlem, der også var menighedsrådsmedlem, havde gennem indlæg i dagspressen m.v. erklæret sin tro på reinkarnation, som efter hans opfattelse var forenelig med hans kristendom. Han blev ekskluderet af folkekirken med den begrundelse, at han havde arbejdet for at udbrede en troslære, der på en række punkter var i strid med folkekirkens lære. Højesteret tilsidesatte eksklusionen som ugyldig. Flertallet fandt ikke, at hjemmelsgrundlaget muliggjorde eksklusion med den givne begrundelse. Mindretallet anså eksklusionen for ugyldig allerede som følge af, at det måtte lægges til grund, at det egentlige formål havde været at opnå, at han ikke længere kunne være medlem af menighedsrådet. Flertallet bemærkede, at de også var enige i mindretallets begrundelse for resultatet.


© Universitetsforlaget

nd/2006/02

Nordisk Domssamling 02/2006

ISSN Online: 1504-3185

ISSN Print: 0029-1315

  •  
PDF av hele heftet

Innhold