44. DHR Dom 2005-08-29 UfR 2005 s. 3238
Revisoransvar. Budgetlægning.
Til brug for landmands overvejelser om køb af et landbrug udarbejdede en revisor et budget. Uanset mindre fejl i budgettet blev der ikke pålagt revisor erstatningspligt. Budgettet var nemlig på andre punkter forsigtigt udformet og lå samlet set inden for sædvanlige normer for et købsbudget. Det var ikke godtgjort, at budgettet var årsag til de efter købet opståede økonomiske problemer, eller at handelsværdien ville have været lavere uden fejlene i budgettet eller ikke svarede til købesummen.
© Universitetsforlaget




