95. IHR DOM 2005-2-14 Nr. 25/2005

Kæremål. Voldgift. Litis pendens virkning. Lugano-Konventionen. Ophævelse af afvisningskendelse. Udsættelse af sagens behandling.

I december 2003 anlagde F en sag her i landet mod E og J og krævede betaling af gæld i henhold til gældsbevis, som E og J havde udstedt som sikkerhedsstillelse for opfyldelse af EŽs gældsforpligtelse i henhold til en finansieringsaftale med F. Retten fandt at påstanden om afvisning af sagen på grund af en voldgiftsbestemmelse i finansieringsaftalen var blevet fremsat for sent og at sagen af denne grund ikke blev afvist fra herredsretten. I oktober 2002 havde F samt S anlagt sag mod E og A ved en portugisisk domstol, hvor F krævede blandt andet at E betalte gæld som F henførte til den førnævnte finansieringsaftale. Det fandtes ikke at kravene i disse to retssager var rejst på de samme søgsmålsgrunde og at der derfor ikke var grundlag for at afvise sagen fra retten på grund af § 21, stk. 2 i Lugano-Konventionen. Kravene fandtes derimod indbyrdes sammenhængende i forståelsen af konventionens § 22, stk. 3. Betingelserne for afvisning ifølge § 22, stk. 2 var dog ikke opfyldt, hvorfor sagens behandling her i landet blev udsat i henhold til stk. 1 i samme bestemmelse, indtil sagen som føres i Portugal i første retsinstans er blevet afgjort.


© Universitetsforlaget

nd/2006/01

Nordisk Domssamling 01/2006

ISSN Online: 1504-3185

ISSN Print: 0029-1315

  •  
PDF av hele heftet

Innhold