Kære. Skifte af dødsbo. Arveafgift. Beskatning. Overgangsbestemmelser. Dissens.

Sysselmandens i Reykjavíks bestemmelse af arveafgift blev omtvistet. Arveladeren afgik ved døden den 29. december 2003 og arvingerne fik bevilling den 16. februar 2004 til privat skifte af hans dødsbo. En boopgørelse blev indgivet til sysselmanden den 13. april 2004. På dette tidspunkt var gældende lov nr. 83/1984 om arveafgift. Den 26. marts blev en ny lov vedtaget om samme emne og den blev kundgjort den 31. s.m. Den nye lov indeholdt i § 21 en bestemmelse om at loven skulle træde i kraft den 1. april 2004 og finde anvendelse på skifte af dødsboer efter de personer, som døde denne dag eller senere. Endvidere blev det fremhævet at fra samme tidspunkt ophævedes lov nr. 83/1984. Højesteret konkluderede at ifølge den direkte ordlyd i bestemmelsen havde den 13. april 2004 ikke været gældende nogen lovgivning om betaling af arveafgift efter de personer som var afgået ved døden inden den 1. april 2004. Dette kunne ikke ændres på, selv om lovgivningsmagtens mening eventuelt havde været at anordne dette anderledes, eftersom § 40 i grundloven fastslår at ingen skat kan pålægges uden ved lov. Det fandtes derfor at sysselmanden ikke havde haft lovhjemmel til at bestemme arveafgiften hos arvingerne i henhold til den anførte boopgø-relse, idet der ikke på dette tidspunkt var trådt i kraft en provisorisk lovbestemmelse til ændring af lov nr. 14/2004, der blev indført med vedtagelse af lov nr. 15/2005, hvor det blev foreskrevet at bestemmelserne i lov nr. 83/1984 skulle finde anvendelse på skifte af dødsboer efter de personer, som var afgået ved døden inden den 1. april 2004. Sysselmandens afgørelse blev derfor annulleret og det blev fastslået at arvingerne ikke skulle betale nogen som helst arveafgift af arven fra det omtalte dødsbo. Dissens.