43. DHR Dom 2004-02-10 UfR 2004 s. 1294
International markedsret. Udbud. Erstatningsansvar.
Post Danmark foretog offentligt udbud af uniformsdele efter vareindkøbsdirektivet (Rdir 93/96/EØF) med angivelse af, at ordren ville gå til økonomisk mest fordelagtige tilbud. En forbigået tilbudsgiver anlagde sag om erstatning, men fik ikke medhold, selv om udbudsreglerne ikke var overholdt – hverken for tabet ved ikke at få ordren eller for udgifterne ved at afgive tilbud. Det var nemlig ikke godtgjort, at den erstatningssøgende tilbudsgiver ville have fået ordren eller have undladt at byde, hvis udbudsreglerne havde været overholdt.
© Universitetsforlaget





