83. DHR Dom 2002-06-28 UfR 2002 s. 2067

Aktieemission. Børsprospekt. Erstatningsansvar.

Moderselskabet i forsikringskoncern indbød i børsprospekt af 1992-06-16 til nytegning af aktier til kurs 105. Aktietegningen, som var garanteret og fandt sted i juli 1992, tilførte selskabet knap 2 mia. kr. iny kapital. Selskabet trådte i betalingsstandsning 1992-08-19 og blev senere erklæret konkurs. Efter det, der i børsprospektet var oplyst om selskabets økonomiske vanskeligheder som følge af kursfald på opkøbte aktier i to andre forsikringsselskaber – egenkapitalen var i første halvår af 1992 faldet med 3,5 mia. kr. og negativ med 0,4 mia. kr. ved
tegningsperiodens begyndelse – måtte en investor være klar over, at yderligere væsentlige kursfald på aktiemarkedet ville indebære en ikke ubetydelig risiko for, at selskabet – uanset kapitaltilførslen ved emissionen – ikke kunne overleve. Heroverfor fandtes den kritik, som på enkelte punkter kunne rettes mod prospektet, ikke at kunne begrunde et erstatningsansvar for emissionsbanken, selskabet, dets ledelse og revision.



© Universitetsforlaget

nd/2003/02

Nordisk Domssamling 02/2003

ISSN Online: 1504-3185

ISSN Print: 0029-1315

  •  
PDF av hele heftet

Innhold