Ophavsret. Musikforlagsaftale. Ugyldighed.

I 1925 komponerede Jacob Gade Tango Jalousi. Fordelingen af indtægterne mellem de involverede rettighedshavere var siden 1946 sket efter faste fordelingsnøgler. Melodien har været en verdenssucces, som stadig kaster betydelige indtægter af sig. Udtalt, at en forlagsaftale om overdragelse af rettigheder til en komposition i ophavsrettens løbetid efter sin karakter indebærer en disposition over et værk, som kan vise sig at udløse en gevinst, som ikke kan påregnes på tidspunktet for aftalens indgåelse. At denne abstrakte gevinstchance var realiseret for så vidt angår Tango Jalousi kunne ikke i sig selv bevirke de aftalte ophavsretsoverdragelsers ugyldighed – hverken ud fra et forudsætningssynspunkt eller i medfør af aftalelovens § 36. Det samme gjaldt om det forhold, at der fra 1920’erne til 1990’erne skete en sådan udvikling, at den væsentligste indtægtskilde vedrørende Tango Jalousi skiftede fra nodesalg til opførelser. Fravigelser af sædvanlige fordelingsnøgler eller af nøgler. som er aftalt mellem de relevante organisationer, vil imidlertid kunne sættes til side efter aftalelovens § 36, medmindre de er rimeligt begrundede og kendelige for parterne i det enkelte tilfælde. En betydningsfuld fravigelse, som savnede rimelig begrundelse, blev tilsidesatmedvirkning fra sagens anlæg, mens en mindre betydningsfuld fravigelse fra sædvanlig praksis blev opretholdt, da den kunne være rimeligt begrundet i modstående forlagspligter. Da forlagsaftalerne blev indgået, udløb ophavsretten 50 år efter ophavsmandens død. Efter Jacob Gades død i 1963 forlængedes ophavsretstiden i 1995 til 70 år. Denne udvidelse kunne ikke antages at falde uden for, hvad der efter kontraktgrundlaget tilsigtedes med overdragelsen af rettighederne, og der var i overensstemmelse med ophavsretsorganisationernes udgangspunkt vedrørende dette spørgsmål ikke grundlag for at fastslå, at forlagsrettighederne skulle ophøre med udgangen af år 2013.