18. IHR Dom 2002-11-14. Nr. 166/2002.

Erstatning. Legemsbeskadigelse. Erhvervsevnetab. Godtgørelse for varigt mén.

Ó pådrog sig brandsår da han legede ved resterne af et nytårsbål hos Idrætsforeningen F nytårsdagen i 1997, da han var godt 9 år gammel. F fik tilladelse til nytårsbålet på de betingelser at en ansvarlig var til stede medens der var ild i bålet og indtil al fare på grund af bålet var forbi. J var den ansvarlige for bålet. Han forklarede at han overværede medens bålet brændte nytårsaften frem til klokken fem om morgenen. Han havde jaget børn væk som legede ved bålresterne ved et-tiden på nytårsdag, men han husker ikke nøjagtigt hændelsesforløbet om eftermiddagen. Ó har forklaret at han hverken så flammer eller glød i bålet men der var en del røg. Han gik rundt oven på hård hvid aske i kanten af bålet, og pludselig knækkede asken. Det var uomstridt at bålet ikke brændte da ulykken skete omkring klokken fire om eftermiddagen på nytårsdag, men derimod var der stadig varme og gløder som kunne være farlige, og det er meget kendt at børn er vilde efter at lege i nytårsbål. J havde vidst at der var gløder i bålet efter middagen på nytårsdag og at nogle børn legede dér. Retten fandt at han havde udvist mangel af agtpågivenhed ved ikke at afværge den fare som han måtte være klar over at bålresterne kunne byde på. J og F fandtes at have været solidarisk erstatningsansvarlige. Ó fandtes også at have måttet været klar over at det var farligt at gå på bålresterne og det ansås passende at han selv bar 1/3 del af sin skade.



© Universitetsforlaget

nd/2003/01

Nordisk Domssamling 01/2003

ISSN Online: 1504-3185

ISSN Print: 0029-1315

  •  
PDF av hele heftet

Innhold